Janne Køster

Jeg har været advokat siden 2004. I 2012 blev jeg certificeret mediator.

Jeg er specialiseret inden for Familie- og Arveret, hvor mit arbejde består i behandling af sager vedrørende børn, herunder forældremyndighed, bopæl, samvær og børnebidrag. Derudover bistår jeg i forbindelse med separation/skilsmisse, bodeling/ægtepagter, testamenter, samejeoverenskomster samt behandling af dødsboer.

Jeg hjælper også klienter i sager om foranstaltninger vedrørende børn. Det vil fx sige i sager, hvor myndighederne vil tvangsfjerne børnene fra forældrene.

Ofte fungerer jeg også som bistandsadvokat for forurettede i straffesager.

Jeg prioriterer, at der ydes rådgivning på et højt niveau, og at rådgivningen er forståelig for klienten, samt tager udgangspunkt i netop klientens situation. Jeg bestræber mig på at skabe tryghed for klienten således, at beslutningerne, der tages af klienten er personlige og velovervejede.

Det er min holdning, at en god løsning opnået gennem dialog mellem parterne er at foretrække, men hvis det ikke er muligt, hjælper jeg gerne klienten med, at sagen føres ved Retten eller for andre myndigheder, fx Statsforvaltningen. Jeg påtager mig gerne retssager, der er omfattet af fri proces eller retshjælpsforsikring.

Jeg holder ofte foredrag om familie- og arveretlige spørgsmål. Hvis du er interesseret i at deltage i et foredrag eller andre gratis arrangementer, som vi afholder, kan du se nærmere og tilmelde dig her på hjemmesiden.

Jeg er medlem af:

  • Danske Advokater
  • Danske Familieadvokater
  • Danske Mediatoradvokater
  • Danske BOLIGadvokater

I henhold til Advokatsamfundets vedtægter § 59a skal det oplyses, at kontorets advokater:

  1. Er beskikkede som advokater af Justitsministeriet i Danmark
  2. Er medlemmer af Advokatsamfundet
  3. Har tegnet ansvarsforsikring og stillet garanti efter de af Advokatsamfundet fastsatte regler, og at ansvarsforsikringen dækker al advokatvirksomhed, uanset hvor advokatvirksomheden udøves
  4. Ikke anvender aftaleklausuler om lovvalg og/eller værneting, medmindre dette aftales med klienten.
  5. Samarbejder med andre om ydelse af bistand efter aftale med klienten, og giver på klientens anmodning oplysninger om de foranstaltninger, som Advokatfirmaet Vestmar & Thorborg har truffet for at undgå eventuelle interessekonflikter i den henseende.

Kontorets forsikringsselskab og garantistiller er Codan, Gl. Kongevej 60, 1790 København V.

 

KONTAKT

Advokatfirmaet
Vestmar & Thorborg

CVR. 8021 5118

Hvidovre
Hvidovre Torv 9
2650 Hvidovre

Frederiksberg
Bernhard Bangs Allé 39
2000 Frederiksberg

+45 3635 0250
mail@advo-vt.dk