Mediation

Mediation er en måde selv at løse konflikter på – et alternativ til fx en domstolsafgørelse.

Kort sagt går mediation ud på, at en upartisk mediator hjælper partnerne med at beskrive problemet/problemerne, drøfte parternes løsningsbehov og finde ud af hvilke løsningsmuligheder, parterne mener, at der er. Hvis partnerne bliver enige om en løsning, indgås der en aftale vedrørende det, der er enighed om.

Ved mediation er det parterne selv, der via dialog finder løsningen på deres problem. Hvor en dommer skal holde sig indenfor de juridiske regler på området og i en given situation kun vil kunne dømme til fordel for den ene ellen den anden, så kan partnerne selv finde en løsning, som er til fordel for dem begge. Derudover er dommeren bundet til at afgøre sagen inden for et regelsæt, der gælder på området, hvor parterne ved mediation selv kan finde en fleksibel løsning, som dommeren aldrig ville kunne dømme til, da reglerne ikke giver muligheden.

Mediation er en oplagt løsning inden for en masse sagsområder, herunder særligt ved skilsmisse, i sager vedrørende børn, nabosager, arvesager og også i sager mellem erhvervsdrivende.

Mediation kan ofte gennemføres hurtigt, hvorfor det kan undgås, at sagen trækker i langdrag. Derudover kan mediation ofte være en billigere løsning, end hvis sagen skal afvente en afgørelse.

KONTAKT

Advokatfirmaet
Vestmar & Thorborg

CVR. 8021 5118

Hvidovre
Hvidovre Torv 9
2650 Hvidovre

Frederiksberg
Bernhard Bangs Allé 39
2000 Frederiksberg

+45 3635 0250
mail@advo-vt.dk